Klimaforhandlinger i FN

FN’s Klimakonvention, UNFCCC, udgør rammen omkring de internationale klimaforhandlinger i FN. Målet med Klimakonventionen er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, som forhindrer farlige klimaforandringer.

Klimakonventionen

I 1990 besluttede FN’s Generalforsamling at starte udarbejdelsen af en egentlig Klimakonvention. Baggrunden var dyster. FN's Klimapanel (IPCC) havde samme år i sin første synteserapport peget på, at der var en reel risiko for, at den stigende udledning af drivhusgasser kan påvirke jordens miljø i hidtil uset og potentielt meget voldsomt omfang. Klimakonventionen (United Nations Framework Convention on Climate Change, UNFCCC) så dagens lys i juni 1992 i forbindelse med en miljøkonference i Rio, Brasilien, hvor 154 lande, inklusive Danmark, underskrev konventionen. Konventionen er siden ratificeret af 192 lande, herunder USA. Målet med Klimakonventionen er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte klimaændringer. Ifølge formålsparagraffen skal denne stabilisering ske på en måde, der giver økosystemerne mulighed for at tilpasse sig på en naturlig måde. Det vil sige, at fødevaresikkerheden ikke må skades, og at muligheden for at skabe en bæredygtig udvikling - socialt og økonomisk – ikke må bringes i fare. Konventionen er en såkaldt rammekonvention. Det vil sige, at den er et overordnet værktøj for reduktionen af drivhusgasser, men ikke indeholder nogle bindende krav til at reducere udledningen af drivhusgasser. Det gør til gengæld Kyotoprotokollen, som er vedtaget som et instrument under Klimakonventionen. Læs mere om Kyotoprotokollen her.

Administrationen af Klimakonventionen forestås af FN's Klimasekretariat, som har sæde i Bonn i Tyskland. Sekretariatet holder blandt andet overblik over hvilke lande, der ratificerer Kyotoprotokollen og over landenes opgørelser over udviklingen i deres udledning af drivhusgasser, ligesom sekretariatet står for udarbejdelse af dagsorden, baggrundsdokumenter mv. ved alle UNFCCC-konferencer.

Hvad er en COP

Hvert år holder parterne under Klimakonventionen en klimakonference forkortet COP (Conference of the Parties). COP'en er det øverste organ i klimaforhandlingerne, og større beslutninger med betydning for udmøntning af Klimakonventionen bliver taget på disse konferencer. Under COP'en er der nedsat to permanente underorganer, Subsidiary Body of Scientific and Technical Advice (SBSTA) og Subsidiary Body of Implementation (SBI), som støtter COP'ens arbejde ved at rådgive, gennemgå og sikre implementering af dens beslutninger. SBSTA og SBI mødes også under den årlige COP. COP'en varer som regel ca. 14 dage og alle lande, der har underskrevet Klimakonventionen, er repræsenterede. Typisk deltager flere tusinde delegerede fra medlemslandenes regeringer, observatørorganisationer, journalister samt erhvervs- og civilsamfundsrepræsentanter. I alt har der været afholdt 19 klimakonferencer, den seneste var COP19 i Warszawa, Polen, den 11.-22. november 2013. Den næste bliver COP20 i Lima, Peru, og afholdes den 1. til den 12. december 2014.

Hvert år afholdes der endvidere en række forberedende møder. Et tilbagevendende fast møde afholdes hvert år to uger i maj/juni i Bonn, Klimakonventionens hjemby, hvor også SBI og SBSTA mødes for at forberede årets COP, der altid afholdes i slutningen af året.

I menuen til venstre kan du finde mere information om de enkelte nøgletemaer i forhandlingerne, den seneste COP mm.

Senest redigeret: 24. februar 2014