Energieffektivitet

EU har et stort potentiale for at øge sin energieffektivitet og omstille sig til en kulstoffattig økonomi på længere sigt. Dette er både til gavn for EU's vækst, økonomi, konkurrenceevne, beskæftigelse og klima.

Den billigste energi er den, vi ikke bruger. En forbedring af EU's energieffektivitet vil medføre lavere energiforbrug, og derved færre CO2-udledninger, en bedre forsyningssikkerhed og besparelser på virksomheder og borgeres energiregninger, da investeringerne i eksempelvis renovering af bygninger og energieffektive apparater ofte er mindre end de sparede energiudgifter.

I Danmark har vi gennem de tre sidste årtier høstet mange energieffektiviseringsgevinster, og vi har derfor kunne holde energiforbruget stort set uændret samtidig med, at økonomien er vokset. Mange af de danske styrkepositioner inden for eksempelvis kraftvarme og bygningsområdet kan med fordel udbredes til resten af Europa. Samtidig kan fælles EU-krav til eksempelvis energimærkning og produkters maksimale energiforbrug medføre yderligere energieffektiviseringer i Danmark – uden det koster borgerne noget. Fælles EU-krav styrker derudover de mange danske virksomheder, der er førende i forhold til udvikling af energieffektive produkter.

Det Europæiske Råd vedtog i marts 2007, at EU skal forbedre energieffektiviteten med 20 pct. i 2020. Energieffektivitetsdirektivet, som blev forhandlet under dansk EU-formandskab i 2012, skal medvirke til at EU som helheld opnår energibesparelser i det primære energiforbrug på 20 pct. i 2020 målt i forhold til en baseline. Direktivet indeholder en række konkrete initiativer og forpligtelser, som medlemslandene skal implementere og opfylde for at sikre energieffektiviseringer.

I april 2014 udsendte Kommissionen en offentlig høring i forbindelse med vurdering af fremskridt i forhold til energieffektivitetsmålsætningen for 2020 og en ramme for energieffektivitetspolitikken i 2030. Link til det danske høringssvar til Kommissionen kan findes i højre kolonne.

Senest redigeret: 3. juli 2014